A’ to dele Spartansk, en kop Sving Private Ryan og miks det så godt op med fremragende og dynamisk skuespil!
“Father of a murdered son, husband to a murdered wife and I shall have my vengeance in this life or the next.”
Romerriget har for længst haft sin storhedstid og det ved Cæsar Aurelius (Richard Harris), og derfor ønsker han at hans efterfølger kan drage til Rom og atter give byen sin skønhed igen. Beklageligvis for hans søn, Commodus (Joaquin Pheonix), er det ikke ham, som er øverst på Aurelius’ liste, men derimod hans mest respekterede general Maximus (Russell Crowe).
Commodus får dog nys om dette og vælger i et raseri af vrede og skuffelse at dræbe sin far før den endelige offentliggørelse finder sted. Derefter beordres Maximus og hans familie dræbt, hvor kun Maximus undslipper med livet i behold. Hårdt såret og i vildrede besvimer han og er pludselig endt i en slavetransport og bliver senere solgt videre til gladiator-promotoren Proximo.
I og med Maximus er en fremragende strateg og særdeles færm med et sværd står han pludselig tilbage i Rom og skal kæmpe for den nye kejser, Commodus.
Gensynet bliver dog alt andet end glædeligt for kejseren og Maximus’ popularitet blandt publikum tiltager i styrke for hvert vunden slag i arenaen. Et opgør mellem kejser og gladiator står for døren.
Ridley Scott har instrueret denne Oscar-vindende storfilm, som bl.a. også har danske flottepige Connie Nielsen på rollelisten.
Historisk set er filmen ikke mere værd end hvad din gamle tante på fars side af familien kunne finde på at øse ud af fabler, men stemnings- og billedmæssigt er 5 Oscars ikke for meget.
Filmen skildrer en tid, hvor alle står i kamp mod hinanden og hver mand står for sig selv. Eneste humane lyspunkt er Russell Crowes karakter Maximus, hvis hævngerrighed kun overgås af hans sympatiske og noble væsen.
Ergo: Gladiator indeholder alt hvad et episk action/drama skal indeholde! Nam nam…




Hvis min tante på min fars side kan rive sådan en fabel af sig så ville jeg sgu besøge hende noget mere. (Dette er desværre ikke tilfældet)