Formidable Tony Scott har her instrueret en action-klassiker (1991) i særklasse med Bruce Willis i absolut topform, som den lettere fordrukne privatdetektiv Joe Hallenbeck med fortid som Secret Service-agent.
Joe Hallenbeck er træt af tilværelsen – VIRKELIG træt tilværelsen – med potentiel skilsmisse og en umulig teenage-datter. Det bliver heller ikke bedre, da han bliver sat til at lege bodyguard for stripperen Cury (spillet af den dengang knap så berømte Halle Barry).
Cury påstår at der er tale om simpel chikane, men hun er i virkeligheden kommet i besiddelse af bevismateriale, som kan sætte nogle magtfulde aktørere
indenfor den amerikanske spilleindustri og en ejer af et footballhold i et meget dårligt lys.
Cury er da heller ikke finde på lærredet i mere end en håndfuld scener før hun ligger død på en regnfuld vej, dræbt af mystiske gerningsmænd.
Joe hjælper derefter, ufrivilligt, Curys kæreste, den tidligere NFL-quarterback, James “Jimmy” Dix (Damon Wayans) med at opklare Curys mord og det gør ikke
ligefrem Hallenbecks tilværelse lettere eller mere udholdelig.
Bruce Willis er intet mindre end legendarisk i denne film og hans rolle bærer primært hele filmen. Duoen med Damon Wayans giver desuden filmen et ekstra sprøjt komik.
Titlen har faktisk medført klager fra Boy Scouts of America, som mente at Bruce Willis’ karakter ikke burde referere til en spejder,
men faktisk opfylder han netop flere af spejder-lovene:
* Troværdig – Han holder hvad han lover: ”If you touch me again, I’ll kill you.”
* Hjælpsom – Efter han opdager hans kone sammen med hans bedste ven, tilbyder han hende et nyttigt råd. Hende: ”I was lonely.” Willis: ”Buy a dog.”
* Loyal – Han holder sig til vennerne. Wayans: ”You don’t like your wife much, do you?” Willis: ”At least I liked the guy she was fucking.”
* Hæderlig – Efter han bryder ind i en lejlighed advarer han betænksomt Wayans, ”Don’t touch anything – we don’t want to make a mess for the cops.”
* Venlig – Truet med en pistol underholder han med venlig snak: ”I’m not saying [your wife]’s fat, but her high school picture was an aerial photograph.”
* Ærbødig – Han respekterer sin familie: ”[My daughter]’s 13 years old, and if you even look at her funny, I’m gonna stick an umbrella up your ass and open it.”
* Høflig – Før han slår en senator spørger han til hvad han foretrækker: ”Head or gut?”
* Humørfuld – Starter hver morgen med en positiv kommentar, han siger til sig selv: ”Smile, you fuck.”
* Sparsommelig – Han sparer penge ved at samle ikke-færdig røgede smøger op fra rendestenen.
Filmen er adreanalin-pumpende action spækket med knivskarpe og sarkastiske one-liners. Sjældent er actiongenren blevet serveret med større selverkendelse og
tager fornemt tråden op efter Die Hard 1+2 (1988+90).
Joe Hallenbeck: This is the ’90s. You don’t just go around punching people. You have to say something cool first.”



+1
Du er +1 Anders.
Nice film med Bruce i hovedrollen!
He’s a true trooper
hahahaha… Kæft nogen fede quotes, mand! Reddede sq lige min aften