Der er mange forskellige programmer til at hardcode en hjemmeside i, dvs. selv at skrive alt koden som browseren læser, kontra at bruge et CMS system som f.eks. Wordpress.
Det er bare ikke altid de mest brugervenlige man løber ind i først, fordi man vil have de skal kunne en masse og samtidig hjælpe dig med at løse opgaverne hurtigst muligt. Komme med hints til rigtig syntax, selv afslutte dine <div>’s, have indbygget ftp program osv…
Jeg har her samlet nogle programmer der burde opfylde krav til både øvede såvel nybegyndende brugere indenfor kodningens verden
Til Mac:
Coda er meget fint bygget op med en ren GUI og nem, nem, nem adgang til fil upload og download i et sidetræ integreret i programmet. Coda har en standard farvepalette tildelt til teksten afhængig af hvilket sprog du koder i. Det kommer med eksempler på alt syntax du begynder at skrive, og afslutter selv dine <div>, <p>, <li> osv. Din arbejdstid vil blive meget forkortet i forhold til at bruge f.eks. Notepad++ til at kode i, Filezilla til at uoloade med og en browser i et tredje vindue til at konstatere dine ændringer i… Coda har også indbygget browser funktion.

Coda koster 500 kroner, kan købes på www.panic.com/coda og er så meget pengene værd! Stor ros herfra.
Til Windows:
Aptana er et dejligt program til windows at arbejde i. Hvis du ikke er vant til at arbejde med at kode, kan Aptana i modsætning til Coda, godt fremstå en smule rodet. De har virkelig næsten alle deres funktioner i deres GUI, hvilket er rart for nogle. Selvfølgelig er der også mulighed for at tilpasse den, så den kun har menupunkter der er nødvendige for dig. Aptana kommer ikke som standard preinstalleret med kendskab til php, aspx, python osv. syntax, men det kan nemt downloades ganske lovligt. Aptana kommer med syntaxforslag hver gang du begynder at skrive, hvilket jeg synes er meget rart nogle gange, og den funtion kan selvfølgelig også vinges af.

Aptana er shareware og kan downloades på www.aptana.org/studio/download
Til Mac og Windows:
Adobe Dreamweaver er et af de mere krydrede programmer til både webdesign og udvikling. Det har så også ALT! code-view, code- og designview og designview gør det mulig at se hjemmesiden udfolde sig i et brugervenligt miljø. Dreamweaver kommer også med syntaxforslag
som de to andre programmer gør. Det har også en lidt rodet ftp opkobling integreret, men det er mest at finde opsætningen for den, manøvrere i den og så de gyselige grønne farver de har valgt at give mapperne deri. Dreamweaver har en kæmpe fordel mht. at arbejde i web 2.0. Adobe har smidt nogle templates i programmet du kan give dig i kast med, plus der er et hav af templates på nettet du nemt kan finde og downloade!
Et gennemført og super lækkert program som kun Adobe kan lave det. Det kan købes i enkeltsalg til den nette sum af 3.846,81 kroner HER og samme sted i pakkeløsninger hvor enhedsprisen er billigere.
De er alle tre også egnede til brug af helt nybegyndere da der findes mange tutorials på nettet!
Lækkert:) jeg ledte efter et program som Aptana. tak!